Interview med Mattias Tesfaye

Youngnews.dk har interviewet Mattias Tesfaye, nuværende folketingsmedlem for Socialdemokraterne og tidligere næstformand for SF, omkring især skole og også iværksætteri.

Hvordan kom du ind i politik?

-Det gjorde jeg i ottende klasse hvor der var en arbejdskonsulent hvor der var en arbejdskonsulent med nogle skraldemænd som strejkede og som jeg så støttede. Så måtte jeg andre unge der var politiske aktive og så blev jeg engageret den vej.

Mattias Tesfaye har tidligere været medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og også Enhedslisten. Nu er han socialdemokrat, af denne simple årsag: enighed med de andre partier.

-Jeg er først blevet medlem af socialdemokratiet under den nuværende regering. Den nuværende regering har ikke altid været enige med venstrefløjen, der har faktisk været flere eksempler på at de har været uenige med hinanden. Og der var jeg bare mest enig med socialdemokratiet, for eksempel når det handlede om folkeskolen og erhvervsuddannelserne eller kontanthjælpen eller hvor vidt det var nødvendigt at sænke afgifterne på industrierne. Det var derfor, fortæller Mattias Tesfaye til Youngnews.dk.

ir_attachment_242

Folkeskolen

Mattias Tesfaye synes at folkeskolen er blevet forbedret efter den nye skolereform.

-For det første vil jeg sige at jeg tror at der kommer en bedre skole end der var en bedre skole end der var tidligere fordi vi nu har fået en skolereform. Det er dog ikke noget jeg ved med sikkerhed, det er nok først om to-tre år om vi ved om det virker. Den skal jo lige indføres.

Der har været snak om at børn ikke har tid til et fritidsjob grundet de nye, længere skoledage. Mattias Tesfaye er enig i at børn skal have et fritidsjob, men tror ikke nødvendigvis at det er folkeskolereformens skyld.

-Jeg er tilhænger af at børn har et fritidsjob. Er der noget i lovgivningen der forhindrer det, er jeg meget klar på at se på det. Vi skal følge tæt om den nye folkeskolereform forhindrer det, men i mange kommuner er der jo flere der går til noget i fritiden. Jeg er ikke overbevist, men lad os se hvordan de udvikler sig.

Hvad mener du om inklusion?

-Jeg mener at indtil for få år siden at der var for mange børn der gik i specialskoler og altså ikke var en del af den normale skolegang. Det var dyrt for samfundet og for nogen var det unødvendigt. Jeg er tilhænger af at flere bliver inkluderet, men ikke alle og vi prøver at finde balancen og jeg tror vi er tættere på nu. Vi kræver at de midler der var til specialskolerne at den følger med over i de normale klasser. Nogle har været kommuner har scoret pengene selv og ikke brugt dem på inklusion – mens andre kommuner har gjort det rigtig godt. Jeg mener ikke at man kan anklage folketinget hér, det er mere nogle kommuner der bør have røde ører.

Mattias mener ikke at man konsekvent skal have en specialskole, men nogle har brug for det. Han køber dog ikke at alle børn der har været i medierne med inklusionsproblemer, at det er ens betydende med at alle har brug for en specialskole. Han svarer dette, til om det er i orden at børn der har åbenlyst brug for en specialskole, ikke får den.

-Ikke hvis de har åbenlyst brug for en specialskole, men det er jo ikke nødvendigvis det at det er det det der er tilfældet, blot fordi man har set det i medierne. Man må jo stole lidt på at dem der foretager beslutningerne at de vurderer på en psykisk lidelse at de ikke kan inkluderes eller om de kan. Er der nogen der ikke kan rumme en normal folkeskole skal de ikke være der. Det skal bare ikke være sådan at bare fordi du har fået en psykisk lidelse så skal du være i en specialskole.

midtbilledeArtiklen fortsætter under billedet

I følge en artikel fra dr.dk består hver tredje indvandrerdreng ikke folkeskolens afgangsprøve. Hvad vil du gøre ved det?

–Jeg tror, jeg ved det ikke, men jeg tror at man i den nye skolereform kommer til at rette op. Hvis jeg selv skulle tilføje noget, så skulle det være at tværfagligheden fungerer bedre og at de praktiske fag skal op til udskolingen. Jeg ved at mange unge har svært ved abstrakt matematik. Men jeg har selv prøvet som murer at efter jeg har forklaret dem om en ret vinkel at de så har lært det ret hurtigt, fordi de lærer det i praksis og fordi de ser hvad det skal bruges til. De kan lærer det en matematiklærer ikke har kunnet lærer det i årevis, på to timer på en byggeplads. Nogle flere tværfaglige projekter.

Det er ingen hemmelighed at nogen danske forældre decideret er indvandrerfjendske. Hvad vil du gøre ved det?

-Det vigtigste det er at sikre, er at indvandrere ikke udgør flertallet i en folkeskole for eksempel for så er det umuligt at få integrationen til at fungerer. Så det vigtigste det er faktisk boligpolitik og placering af flygtninge. Ifølge nogen borgerlige politikere skal mange kommuner, som har mange udlændinge boende, som Ishøj, Brøndby mv, have flere ind. Det synes jeg ikke. Det er det jeg primært vil gøre, jeg synes at hvis du får asyl i Danmark så synes jeg det er okay at vi så siger at så kan du så ikke lige bo i Ishøj, så bliver børnene også spredt lidt. Det er helt afgørende.

Iværksætteri

Mattias Tesfaye synes ikke det vigtigste er at sætte skatten ned for et godt iværksættermiljø. Hør hvad han synes den største vækstdræber i stedet er herunder;

-Det vigtigste er ikke at sætte skatterne ned. Der er to ting: Den ene ting man kan gøre er at der er for meget bureaukrati og den anden ting, som er den største vækstdræber vi har, det er at der er for få håndværkere, særligt i nogen områder. Det er også det jeg arbejder med i dagligdagen.

Hvis Mattias havde magten i Danmark ville det vigtigste være..

-Det første og det vigtigste er at vi skal have fuld beskæftigelse. Det synes jeg er det vigtigste i et samfund, at alle har noget at stå op til, slutter Mattias Tesfaye.

Youngnews.dk takker Mattias Tesfaye for at tage sig tid til dette lange interview og ønsker ham held og lykke i folketinget.

slutbillede af mattias tesfaye

 

 

 

762 Total Views 3 Views Today

Be the first to comment on "Interview med Mattias Tesfaye"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*