Fornuftige unge

Af Jesper Holm Frederiksen

For et års tid siden faldt jeg over en historie (http://www.dr.dk/nyheder/indland/de-danske-unge-er-blevet-mere-fornuftige), der kørte i flere store medier, som jeg har tænkt på en del gange siden. Artiklerne henviste til en række nye undersøgelser, der viste, at danske unges alkohol- og tobaksforbrug var faldet en betydelig del over det seneste årti. De respektive medier konkluderede på baggrund af dette, at den danske ungdom derfor måtte være blevet mere fornuftig, og derfor lød overskrifterne noget i retning af “de unge er blevet mere fornuftige.”

Det lyder jo som en glædelig nyhed. Men den kan desværre være udtryk for, at den generelle opfattelse af, hvad der er fornuftig adfærd i dag kan reduceres til, hvordan man lever en sund livsstil Det kan bestemt også være fornuftigt at føre en sund livsstil, og jeg tror da også, de færreste vil benægte, at det er decideret ufornuftigt f.eks. at drikke en kasse Krudtugler om dagen eller kæderyge døgnet rundt. Men at gøre sundhed til den eneste – eller i hvert fald den afgørende – faktor for, hvad der er fornuftigt og, hvad der ikke er, er ikke alene misvisende, men et decideret opgør med hele den vestlige verdens åndelige og filosofiske tradition. Det er som om, det eneste, der for alvor betyder noget i disse postmoderne tider, er hvad vi gør med dette usle kadaver, vi alle slæber rundt med, som Jesper Langballe engang har udtrykt det og suppleret: en tom sjæl i et sundt legeme.

Jeg vil derfor gerne komme med en opfordring og med en påstand. Jeg vil starte med påstanden. At være et fornuftigt, ungt menneske har ikke noget med sundhed at gøre og da slet ikke noget den slags moralske anvisninger fra statslige sundhedsinstanser. Jeg vil påstå, at det er langt mere fornuftigt for et ungt menneske at tage ansvar for sit liv og sit samfund ved at danne og dygtiggøre sig. Læs tykke bøger. Læs klassikkerne. Læs Det Nye Testamente, læs Iliaden, Platon, læs Kirkegaard og Grundtvig, læs Tolstoj, Holberg og Shakespeare. Bliv dus med dansk og europæisk historie og kulturarv, og ryg da, for pokker, mens I gør. Sæt jer sammen i et hyggeligt lag og ryg pibe, cigar eller cigaretter, mens I drøfter de store spørgsmål. Drik sjusser eller skarpe til.  Det er godt for sjælen og godt for sindet.

Den store filosof, Friedrich Nietzsche, gjorde det til sin fornemmeste opgave at nedbryde den, i hans optik, kedelige, stramtandede og polerede borgerlighed, der herskede i den sidste halvdel af 1800-tallet. Nietzsche var filolog og stærkt fascineret af det arkaiske Hellas, og han mente, at noget af det, som grækerne virkelig kunne var, at dyrke Dionysos, vinguden. Dionysos var guden for beruselse og løssluppenhed. Det var sex, drugs and rock ‘n’ roll i antikkens Grækenland. Nietzsche ville have, at de selvbeherskede og stive borgerlige samfund skulle lære af grækerne og deres forhold til Dionysos. Disse ideer har progressive personer, først med Georg Brandes og sidenhen Klaus Rifbjerg og andre kulturradikale skikkelser, taget til sig og ført benhård kampagne for i henholdsvis det moderne gennembrud og senest under ungdomsoprøret i 1970erne. Og det virkede da. Når man går ind på næsten et hvilket som helst diskotek i den vestlige verden, fester unge mennesker i en dionysisk rus og slipper id’et løs.

Man skulle tro, at det er fuldbyrdelsen af Nietzsches opfordring. Men det er det ikke. Hvis Nietzsche så den form for abefest i dag, vil han tage sig til hovedet i frustration over, hvor misforstået, han er blevet. For Nietzsche vidste, at grækerne forstod, at det dionysiske skulle forædles af det apollinske. De græske guder Apollon og Dionysos supplerede hinanden. Apollon, guden for viden, dannelse, kultur, selvbeherskelse, overjeget, om man vil. Det er kombinationen af de to, der efter Nietzsches mening gjorde den græske civilisation unik og overlegen.

At være apollinsk er i dag det kontroversielle. Enhver kan tonse rundt i en dionysisk rus og te sig åndssvag på et dansegulv og påstå, at de tilfældige bevægelser, man laver til den dårlige rockmusik, er dans, men at tage en tur på Thorvaldsens Museum straks mere opsigtsvækkende.

Min opfordring til jer, unge mennesker, er derfor, at med I med ro i sindet kan drikke pilsnere og ryge tobak og feste, men gør det på den opbyggelige måde. Dét er det fornuftige.

2565 Total Views 3 Views Today

1 Kommentar på "Fornuftige unge"

  1. Hyklerisk. Intet mindre end hyklerisk.

    “At være et fornuftigt, ungt menneske har ikke noget med sundhed at gøre og da slet ikke noget den slags moralske anvisninger fra statslige sundhedsinstanser.”

    Efter ovenstående påstand, i øvrigt efterfulgt af en opfordring til at ryge en masse tobak og drikke en masse alkohol, står det lysende klart, at skribenten er en hykler af værste rang.

    For Hr. Frederiksen postulerer, at man sagtens kan være et aldeles fornuftigt og velfungerende menneske, selvom man måtte indtage diverse sundhedsskadelige substanser. Det er givetvis helt rigtigt. Alligevel mener Frederiksen også, at en anden sundhedsskadelig substans, som er kriminaliseret af samme “statslige sundhedsinstans” som han netop har udtalt sig imod, bør forblive forbudt.

    Det fremgår nemlig af Frederiksens Facebook-profil, at legaliseringen af cannabis er en dårlig ide, idet de slemme bagmænd bag handlen efterfølgende blot vil finde sig øvrige, og måske mere personfarlige kriminalitetstyper at beskæftige sig med. Frederiksen går altså på den ene side ind for, at unge mennesker skal forkaste statslige sundhedsinstansers velmenende råd om at begrænse indtaget af sundhedsskadelige stoffer. På den anden side har Frederiksen ingen problemer med, at unge mennesker kriminaliseres og fængsles, blot fordi de i disse tilfælde indtager/besidder/handler med et andet tilsvarende “dionysisk” stof.

    Men måske har undertegnede taget helt fejl af konteksten. Det er måske Frederiksens holdning, at cannabis nok bør lovliggøres, blot man indtager det mens man læser en bog eller på anden måde dygtiggør sig?

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*