BLOG: Afskaf karaktererne

Indlægget er skrevet af Forperson for Alternativet Rudersdal, Frederik Bjørnbak Mogensen, og er ikke nødvendigvis i tråd med hverken Youngnews.dk’s eller Alternativets holdning. 

Klokken slår 16, du åbner din computer, det er karakter dag. På skærmen foran af dig ser du det sidste halvårs arbejde, afspejlet i tal og en lille kommentar, hvis du er heldig. De tal du har opnået, er dem, du har arbejdet benhårdt for. Til tider er de gode, og du er glad, du ser dit arbejde afspejlet på tallene. Til andre tider er de dårlige, og du ser, din indsats er ikke eksisterende. Du undrer dig tænker over, hvad du har gjort galt. Du tager måske en ”talsamtale” med din lærer, som højt sandsynligt vil fortælle dig, at du skal bruge dine analysemodeller bedre, så du kan analysere din tekster ”rigtigt”. Hun vil derudover, måske fortælle dig, at du skal bruge dine begreber mere. Selvom du er udmærket klar over, at i en fremtidig virkelighed vil du kun bruge et fåtal af alle de begreber, du lærer.

Under alle omstændigheder ville du nok sidde tilbage med følelsen, at din personlighed og kritiske sans lige er blevet voldtaget. En voksen person har fortalt dig, at du opnår de bedst resultater ved at gøre som alle andre. Efter den voldsomme oplevelse hopper du tilbage på samlebåndet, og lader dig samle på den ”rigtige” måde. Tilbage til et uddannelsessystem, som vægter karakterer højere end fordybelse og læring.

For karaktersystemet er baseret på udenadslære og overfladisklæring. Systemet er baseret på, hvordan man hurtigst muligt kan vurdere flest elever. Opfinderen af karakterer, englænderen William Farish, som i 1792 opfandt karakterer, var udmærket klar over dette. Han opfandt karakterer, så han kunne undervise elever i store forsamlingerne uden fokus for den enkle elev. Han behøvede heller ikke at vurdere, om eleverne havde lært alt de skulle, for det gjorde karakterer og test for ham. Dermed kunne han tjene flere penge, fordi med et karaktersystem kunne uddanne mange elever over en kort tidsperiode. Da alle så, hvor hurtigt Farish var i stand til at uddanne elever, tog alle skole og universiteter systemet til sig, og systemet spredte sig hurtigere end en steppebrænd ud over i Europa 1700- og 1800 tallet. Lærer og professorer var henrykte over dette system og lettede over, hvor let deres job var blevet. Karakterer blev standarten og opstod på baggrund af en mand, der ville tjene flere penge, og ikke orkede at undervise på en inspirerende måde.

Selvfølgelig er der meget, som er ændret siden 1700-tallet, men præmistet er det samme for karakterer. At vurdere flest elever på den hurtigste og letteste måde.

For karakterer bliver givet til alle, uanset om du kommer fra et ressourcestærke hjem, eller et hjem med uro og problemer. De gode karakterer bliver givet som en behaglig tilfredsstillelse til ”den gode elev”. De dårlige karakterer bliver givet til ”den dårlige elev”, hvor det bliver taget som et nederlag. Selvfølgelig vil nogle mennesker bruge den dårlige karakter som en drivkraft og tage sig sammen. Men sådanne drivkraft kræver en rolig hjemmefront og stabile voksne. Dette er ikke en realitet i mange unges hverdag. De bliver mødt med nederlag på nederlag, og skyldfølelse over ikke at leve op til samfundets normer.

For karakterer skelner ikke mellem mennesker.

Lad os tænke den utænkelige tanke, og forstille os vi afskaffede karakterer i gymnasiet.

I starten ville det kræve meget af lærerne. De skulle afvendes fra det primitive styringsinstrument, og i stedet bruge deres fantasi til at motivere og inspirer eleverne til lære.

Derefter ville man skulle ændre optagelsen på universiteterne. Man ville blive nødt til erstatte karakterkrav med skriftlige og mundtlige udtalelser om, hvor den enkle elev er på vej hen. Dette var nok også til det bedre, for hvad er mere intetsigende om et menneske end et tal på et papir?

Sæt den unge genration fri, fri til at tænke kreativt, fri til at fordybe sig i studiet, så man kan lære på den måde man finder bedst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3135 Total Views 3 Views Today

Be the first to comment on "BLOG: Afskaf karaktererne"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*